2023-01-06 Giv dit liv et positivt chok! - NYHEDSBREV Anturi Nathalie Dahl Lykkeekspert

- Nyhedsbrev fra den 6. januar 2023 -




















Giv dit liv et positivt chok!



Lad 2023 blive året, hvor du når dine mål og lægger dårlige vaner bag dig.


Til at begynde med skal du finde ud af, præcis hvad du vil opnå i det nye år, og have det på skrift. Det kan være, at du vil finde en ny kærlighed, et nyt job, at tabe dig, at købe en ny bil eller at flytte ind i dit nye hus.

For at komme fra punkt A til punkt B har du brug for tre ting: Tid, energi og fokus på at gå i den rette retning. Men hvordan kan du spare på din tid og energi og opnå det du vil?


Her er 12 ting, som du bliver nødt til at lade være med at gøre i det nye år, hvis du vil have et bedre år end det gamle.



STOP med…


1.… at kæmpe med dig selv: 1) Med din krop – utilfredshed og kritik, som er ”jeg er tyk”, ”jeg har små bryster”, ”min tissemand er alt for lille” osv og 2) din personlighed – ”jeg kan ikke klare det”, ”jeg burde være sødere”. I stedet for så kig på alt det, du allerede har opnået i dit liv, og ros dig selv, også for små ting.


2. … at have medlidenhed med dig selv. ”Hvor er det synd for mig”, ”jeg er så ulykkelig, trist, alt er imod mig”. Når du spiller offerrollen, tager du ikke ansvaret for dit liv i dine hænder. Mange spiller den rolle ubevidst, fordi de vil have opmærksomhed fra omverdenen. Det er dit liv, og det er kun dig, der bestemmer, om du er en vinder eller et offer.


3. … at give andre skylden for en bestemt situation, fx ”min mor har aldrig elsket mig”, ”hvis jeg ikke var blevet fyret for tre år siden, var mit liv helt anderledes lige nu”. Tilgiv dig selv, selve situationen og de mennesker, som var involveret i den. Slip. Find positive ting, som du kan være taknemmelig for i den situation i stedet for.


4. … at stræbe efter at være perfekt eller at ligne en anden person. Det findes ikke perfekte mennesker. Du er unik og god, som du er. Så sammenlign dig selv med dig selv fra i går. Det kan du lære af.


5. … at være i tankerne i fremtiden. Ofte bliver du bange for et eller andet, for at blive ensom, afvist, fattig, at få fiasko, miste arbejde, og på den måde begrænser du dig selv allerede på det mentale plan. Tro på, at uanset hvad, så får du det bedste. Husk på, at du skal opnå dit mål i tankerne først. Sådan forstærker du din energi på vej dertil og kommer hurtigere frem.


6. … at være i dine tanker i fortiden, ”hvis jeg ikke havde sagt sådan”, ”hvis bare jeg havde gjort”, ”hvis hun/han var i live nu”. Dem, som du savner, eller som ikke er her mere, skal naturligvis ikke glemmes, men de tilhører fortiden med al din kærlighed, respekt og taknemmelighed og skal ikke påvirke dig negativt. Fortiden kan du ikke ændre. Kig fremad. Slip fra dit tidligere liv. HUSK: at leve i nuét.


7.… at tænke på, hvordan andre tænker om dig, og om de kan lide dig eller ej. Tænk bare på, at andre også er usikre, og mange tænker også på, hvad du tænker om dem. Vær nysgerrig over for andre. Spørg og lyt til dem med dit åbne hjerte og misbrug ikke deres tid.


8. … at fortælle andre om dine negative oplevelse. Kan du ændre på parkeringsbøden eller jobafslaget? Nej - så lad være at blive mere irriteret over den, hver gang du kigger på den, og/eller når du fortæller om den til dine venner. Så betal den hurtigst muligt eller hop op på hesten igen og få det bedste og meste ud af dit liv.


9.… at kritisere samfundet, omgivelserne eller menneskene omkring dig. Hvis du vil ændre på nogen eller noget, er du nødt til at starte med dig selv. Lær at være glad og lav en plan for, hvad du kan gøre for at forbedre det, du ikke synes om.


10. … at være sammen med negative mennesker. Og at være sammen med mennesker, som ikke vil udvikle sig, og som snakker om de samme ting i flere år i træk. De misbruger din tid, og skaber dårlige tanker og stemninger i dit sind.


11. … at lade være med at reagere, hvis du føler, at du er ked af det, sur, trist eller fornærmet. Sig det til personen, som har givet dig de følelser. Gør rent bord og bliv glad. Hvis du ikke gør det, opstår den samme situation igen og igen.


12. … at elske andre mere, end du elsker dig selv. Det lyder paradoksalt, men du kan give mere kærlighed til dem, som du holder af, og du bliver mere værdsat og elsket, når du har skabt et fantastisk forhold til dig selv først.




Hvis dit ønske er velstand, kan du arbejde

selvstændigt med det i dit egen tempo

med dette simple og unikke kursus:



DIN GUIDE TIL VELSTAND- med 60 % rabat

Et onlinekursus, som hjælper dig til at opnå dine mål hurtigere, end du nogensinde troede, at det var muligt.


Kurset er bygget op omkring fire moduler:


MODUL 1: Styrk dit selvværd

MODUL 2: Find din indre ro

MODUL 3: Ryd op

MODUL 4: Manifester dine drømme


Hvert modul giver dig teknikker og værktøjer, som hjælper dig til at overvinde enhver modgang, fx overtænkning, bekymringer, forholdsafhængighed, skyldfølelser, når man prøver at være sig selv i parforhold, og det vil give dig et mere balanceret liv både privat og arbejdsmæssigt.


Læs mere om onlinehjemmekursus, og hvad andre siger om det:










NYHEDSBREV - Lykkeekspert Nathalie Dahl Anturi Lykke Mental balance
unsplash