- Nyhedsbrev fra den 8. januar 2021 -
Alle vil være lykkelige, men i virkeligheden søger danskerne ikke efter lykken på nettet. De søger desværre efter angst, stress, depressioner og selvmorder.
Hvad kan du gøre anderledes for at være mere lykkelig i 2021? Du kan få et mere positivt, spændende og meningsfuldt liv i løbet af 21-60 dage med at få nye vaner, hvis du følger opskriften.
Her sammenligner jeg livet med en have. Min erfaring siger mig, at det er en metafor, der er nem at forstå for de fleste.
Du er klar over, at du ikke kan fortsætte med at leve på den måde, som du gør lige nu. Der skal gøres noget ved din have. Du er træt af at kigge udenfor og se det, du ikke vil se. Der er en masse ukrudt og planter, som ikke trives.
Lær kunsten at slappe af uanset situation og at ikke blive påvirket negativt.
Gør noget for kroppen: vælg sport, yoga, gymnastik, sund kost, dans, sex og mange andre ting, som måske passer dig bedre. Afprøv og find ud af, hvad der virker bedst på dig.
Daglige meditationer stærkt anbefales for at finde indre ro.
Hav fokus på taknemmelighed. Find fem til 10 ting, som du er taknemmelig for hver morgen og når du føler, at du er på vej til at være negativ.
Du skal være motiveret for at lave nogle få ændringer i dit liv. Det kan betale sig. Du skal finde på noget, som kan give dig mere lyst til at få en pænere have udenfor. ( En dygtig coach, som du har tillid til, kan rykke dig mere effektivt og hurtigt)
Forestil dig dit liv uden bekymringer. Se, at alt omkring dig trives, og alle er glade. Du er mere heldig og succesfuld, end du er vant til. Se dette billede foran dig, og glæd dig til at komme dertil.
Få et overblik over, hvordan du har det lige nu. Du skal kigge på din have fra alle sider af huset og få et tydeligt billede af, hvordan den ser ud på nuværende tidspunkt.
Vær bevidst om dine følelser. Er du glad?
Tommelfingerregelen er, at når du er glad, betyder det, at du er på rette vej.
Uden at registrere, hvad du føler, har du ikke en erkendelse af, at du har det dårligt.
Så prøv at sige STOP 3-4 gange om dagen og registrér, hvordan du har det. Tænker du positivt? Hvor er du henne i tankerne?
Lyt og vær opmærksom på din indre stemme. Hvad siger den? Kritiserer du dig selv? Og hvor ofte?
Vær opmærksom på dine reaktioner.
Hvis du bruger din tid og energi på kampen med dig selv og på utilfredshed og kritik, spilder du din kostbare tid og energi på ingenting. Det fjerner dit fokus fra dit mål.
Hvis du ikke har tid, energi og fokus, har du ingen chance for at opnå, hvad du vil.
Slip fra belastninger fra din fortid.
Du kan ikke have stærke og sunde planter i din have, da der er en masse ukrudt, som har vokset i flere år, og som skal fjernes.
De fleste er ikke vant til at fjerne det systematisk og ved heller ikke, at det er nødvendigt at gøre, og de kender heller ikke de rigtige værktøjer til at gøre det.
Gør hovedrent. Tilgiv og slip negative følelser, negative situationer. Bearbejd angst af alle slags. Tænk positivt, plej og forkæl dig selv mere i hverdagen.
I hjemmet skal der ryddes op og smides ud, alt som du ikke har brugt i mere end 2 år.
På computeren slettes alle filer, som ikke er aktuelle mere.
På dit kontor smides alle unødvendige ting ud.
I din vennekreds er det på tide at sige fra overfor mennesker, som misbruger dig og din tid.
Tilsæt gødning, efter du har fjernet ukrudtet.
Du bliver et stærkere og mere positivt og glad menneske med de få gode vaner.
Træn dig selv mentalt, fysisk og intellektuelt hver dag.
Arbejd på dit selvværd.
Vær opmærksom på, at du har en begrænset tid på Jorden og gør dit bedste for dig selv og andre hver eneste dag.
Acceptér alt, som er lige her og nu.
Grin, smil og hav det sjovt. Opsøg noget sjovt. Grin af dig selv.
Tænk positiv og tal bevidst.
Omgås med mennesker, som inspirerer dig.
Find din passion.
Rens dig selv mentalt, ligesom du plejer at vaske din krop og børste dine tænder hver dag.
Vand dine planter og bliv ved med at fjerne ukrudt systematisk, for at din have ser smuk ud fremover. Så får du fantastiske og stærke planter udenfor.
Bearbejd alle negative ting hurtigst muligt uden at falde dybt i negativitet.
Det hjælper dig at gøre noget, lige så snart du har bemærket, at et eller andet ikke går, som du ønsker dig.
Hvis du har et personligt spørgsmål, ring venligst på 23 23 99 77 og du får et gratis svar.
“Folk er lige så lykkelige, som
de beslutter sig for at være”
– Abraham Lincoln
Copyright @ All Rights Reserved